Skip to main content
尚未保存任何职位。

会见与理解顾客

KØKKENKONSULENT PLANNING STUDIO, 8-15 TIMER PR. UGE, HERNING

申请
Herning, Denmark 销售和商业 全职
位置

职位描述

职位 ID: 224214

发布日期: 02/04/2024

Derfor er vi helt vilde med dig

IKEA Danmark åbner i foråret 2024 et nyt IKEA Planning Studio i Herning. Vi leder derfor efter en masse nye medarbejdere, som får muligheden for at være med til at bygge en helt ny type forretning for IKEA op. Denne stilling er for dig, der brænder for og har erfaring med at sælge komplekse varer eller løsninger til kunder. Når kunderne skal have et nyt køkken, står du klar med råd og inspiration. Du ser muligheder og er grundig i din tilgang til at sælge køkkener, der matcher de mange menneskers behov.

Derudover forventer vi, at du:
• Er struktureret og grundig i dit arbejde - altid med salg for øje.
• Har gode tekniske færdigheder, og hurtigt lærer nye systemer og arbejdsgange.
• Er ansvarsbevidst og selvstændig, hvorfor du trives med at tage egne beslutninger.
• Har fokus på mersalg, som sikrer, at kunden i sidste ende bliver tilbudt det komplette køkkenkøb.

Om dette arbejdsområde

Det er din fornemmeste opgave at guide og rådgive vores kunder gennem deres køb. Hvad enten det er det komplette køkkenkøb, et køleskab eller blot de rette køkkenindsatser. Som køkkenkonsulent vil du ligeledes have et ansvarsområde i afdelingen.
Dine primære arbejdsopgaver er at:

• Tegne køkkener i vores tegneprogram og sælge køkkenløsninger.
• Sælge hvidevarer og andet tilbehør til køkkenet.
• Være vært og koordinere rådgivningsmøder for indkomne kunder.
• Bidrage til og følge op på salgs mål.
• Sørge for at Planning Studio’et altid er præsentabel og inspirerende.

Du vil gennemgå en længerevarende oplæring, så du føler dig tryg og kompetent til jobbet.

Sammen som et team

IKEA Planning Studio er placeret på Merkurvej 1B i Herning. Det er det tredje Planning Studio vi åbner i Danmark. Du bliver en del af et team af både fuldtids- og deltidsmedarbejdere. Teamet kommer til at hjælpe kunderne fra idé til køb af hele køkkener eller med elementer til at supplere deres nuværende køkken. Vi sælger både modulopbyggede køkkener, hvidevarer og andet tilbehør til køkkenet. Meget af rådgivningen foregår foran computeren, hvor du kommer til at hjælpe med design og teknik. Derudover hjælper vi kunderne med valg af detaljer, og tager dem gerne med rundt på en inspirationstur i vores Planning Studio. Vi sørger for den rette træning, så du kan føle dig tryg og kompetent i jobbet. Ønsker du, at blive en del af et helt nyt team hos IKEA, og er klar på det møde alle vores kunder – så søg allerede i dag.

Ansøg nu!

Du er velkommen til at kontakte Sales Co-worker Chanette Mogensen (chanette.mogensen@ingka.ikea.com ved spørgsmål. Vi gør opmærksom på, at vi udelukkende modtager ansøgninger via vores rekrutteringssystem og ikke via e-mail.

ØVRIG INFORMATION

• Stillingen er på 8-15 timer pr. uge i gennemsnit.
• Din arbejdstid placeres primært i åbningstiderne, og du skal forvente at have 1-2 lukkevagter per uge samt arbejde hver 2. weekend både lørdag og søndag. Det er muligt for dig at komme med input til arbejdsplanen.
• Løn efter HK’s butiksoverenskomst, herunder pension- og fritvalgsordning samt forskudttidstillæg
• Vi har diverse personalegoder som helbredsforsikring, personalerabat, rabatordninger med samarbejdspartnere, årsgave og bonusordning osv.
• Ønsket opstart hurtigst muligt eller efter aftale.
• Vi indkalder løbende til samtaler og forbeholder os retten til at lukke jobopslaget, når vi har modtaget tilstrækkeligt med relevante kandidater.
申请